Elba Brushed Suri Alpaca
Elba Brushed Suri Alpaca
Mayflower Elba er et luftigt og super blødt garn. Garnet er nemlig spundet på blød, børstet Suri alpaka, som giver en skøn dejlig og fluffy struktur.
Brug Elba til både strik og hækling. Garnet er også oplagt som følgetråd sammen med fx en Easy Care, hvor Elba vil give mere struktur og et dejligt vamset resultat.
Sammenlignet med fåreuld er alpakauld både meget blødere og varmere, og alpakagarn er derfor meget populært. Den fine alpakafiber har isolerende luftlommer, og Elba er derfor et lunt garn med god åndbarhed. Garnet er skønt at arbejde med og føles dejligt mod huden. De fine alpakafibre er spundet sammen med polyamid, som giver garnet mere hold og tilfører slidstyrke, uden at det går ud over komfort.
Elba kan også bruges som alternativ til silkemohair som fx Mayflower Super Kid Silk, da Elba har finere og blødere fibre end mohair. Elba fælder derudover ikke på samme måde som silkemohair, ligesom Elba er mere prisvenlig. Til opskrifter med Super Kid Silk kan du derfor i stedet bruge Elba.
Elba er oplagt til blød beklædning som fx trøjer og cardigans, ligesom det også er lækkert til tilbehør som en hue eller et sjal. Den lange løbelængde betyder, at du ikke skal bruge mange nøgle til fx en sweater.
Indhold
68% alpaka, 32% polyamid
Vi anbefaler pind 3-5 mm
25 gr = 250 m